Gruppe Loke

Stifindere

Stifinderarbejdet hos De Gule Spejdere tager udgangspunkt i de nordamerikanske indianeres univers.
Hos Gruppe Loke har vi taget afsæt i Comanche stammen. 
Vidste du, at Comanche indianerne var fantastiske ryttere? – de kunne hænge med hovedet ned af (helt nede på siden af hesten) samtidig med at de kunne ramme plet med bue og pil. Fantastisk – ikke?
Comanche indianerne er prærieindianere. De skal lære, at klare sig under naturens forhold, og de flytter gerne deres lejr derhen, hvor der er mad, vand og gode lejrforhold. 

Det kræver et godt sammenhold i stammen, at kunne klare sig godt i naturen. Alle har en rolle. Der er brug for modige krigere, der kan følge sporene i naturen for at skaffe mad og undgå fjender  – dygtige bålmestre der kan skaffe ild og varme – tålmodige kokke der kan lave mad over bål og stærke indianere, der kan løse vanskelige opgaver og give vigtig viden videre til nye indianere.

Hos stifinderne har vi har fast mødedag om tirsdagen fra kl. 18.00 – 20.00. 

Stifinderne øves i mange forskellige elementer som f. eks.:

  • Sikker brug af kniv, økse og sav  
  • Førstehjælp og ildslukker 
  • Bygning af lejr med bålsted, huggeplads, brændeskjul og indgangsportal
  • Båltænding og madlavning over bål
  • Bueskydning
  • Kendskab til dyr og planter i naturen
  • Kunne finde vej – kendskab til kompas og kortsignaturer 
  • - og meget meget mere - 

Udover den almindelige mødeaften har vi jævnligt Comancheild som foregår om søndagen fra kl. 10.00 – 15.00 samt forskellige ture. Her får stifinderne mulighed for at afprøve det de har lært - og ikke mindst høste frugterne af deres anstrengelser.Stifinderarbejdet baserer sig på samarbejde – men også individualitet. Det er vigtigt at have øje for, hvad hver enkelt er dygtig til og kan lide at lave. Vi bruger børnenes motivation samt de individuelle styrker og særpræg – til at skabe et stærkt fællesskab.Stifinderne øves derfor i  at samarbejde om opgaver, der kræver flere forskellige kompetencer. De lærer at dele opgaverne op, uddelegere og tage ansvar for de opgaver de hver især får.Med jævnlige dyste mellem koblerne, og vandrepræmier til vinderne – oplever stifinderne værdien af at lykkes med opgaverne i fællesskab.

Med stifindere i alderen 10-12 år er mødeaftenerne bygget op omkring en genkendelig fast ramme, højt til loftet, tempo på opgaverne og god variation. Det giver motivation, glæde og lyst til nye udfordringer.Stifinderne holder ligesom indianerne til udenfor året rundt – uanset vejr og vind. Kun i sjældne tilfælde eller hvis opgaverne kræver det går vi indenfor.

Som ledere hos stifindergrenen vægter vi, at skabe et positivt, spændende og varieret spejderarbejde med fokus på motivation, gode oplevelser og nye færdigheder.Ind imellem kan det, som med alt andet, være svært for børnene med det nye de skal lære – som ledere står vi derfor klar til, at give dem en hjælpende hånd så de kommer godt i mål. Succes avler succes – og med den første gode oplevelse skabes grundlaget for rigtig mange flere.

Alt indendørs arbejde er forberedelse til udendørs arbejde

DEL PÅ:

Velkomstfolder